Life, like music, has a rhythm

Lisa Amtoft studerer på kandidatuddannelsen i Musikvidenskab på Århus Universitet, og skriver om kvinder i musik, filmmusik og andre temaer i og omkring musikkens verden.

David Lynch, film noir og femme fatales

Mit andet blog-indlæg fortsætter i Lynch-Twin Peaks-land, og handler måske nok egentlig mere om film end om musik.

Mange forskere ser David Lynchs film som stærkt påvirket af 1940’ernes film noir, og måske derfor har den feministiske modtagelse af instruktørens film været ekstremt kritisk – især på grund af fremstillingen af kvindelighed, masochisme og den kvindelige krop i voldelige billeder.

På den anden side er der også feministiske kritikere, der argumenter for, at Lynchs film indeholder en revurdering af, hvordan Hollywood-film generelt fremstiller ’virkeligheden’ og især ’femininitet’ og ’maskulinitet’: At kønsidentiteterne i hans film er mere ’løse’, end dem der ellers kan findes i Hollywood-film:

”Lynch denaturalises and deglamorises the usual Hollywood definition of control over the individual female and over everything associated with femininity”.

Femme Fatales

Film noir opdeler verden i ’det ukendte’/ kvindelige og ’det kendte’/mandlige, og femme fatales er disse ukendte kvinder, som er essentielle i film noir. Det er ofte dem, der ødelægger den mandlige hovedperson (eller hjælper til med hans selvødelæggelse). For filmprofessor Richard Dyer er det ikke så meget kvindernes ’ondskab’ som deres ’ukendthed’ og ’tiltrækningskraft’, som gør dem ulyksalige for den mandlige helt.

Hos David Lynch kan denne kvinde-type f.eks. findes i Lost Highway med Renée/Alice, der peger tilbage på 1940’ernes film noir, fordi hun forfører Pete for at få ham til at gøre hendes ’beskidte arbejde’. Som regel dør eller arresteres femme fatales i slutningen af filmene, og bliver ’afmystificeret’. I modsætning til dette koncept bliver Lost Highways femme fatale ved med at være et ’mysterium’, som aldrig bliver opklaret.

Laura Palmer

Twin Peaks og film noir

Musikolog John Richardson argumenter for, at Twin Peaks opfylder alle kriterierne for film noir-genren:

”First, it is based on an investigative narrative structure in which a male detective embarks upon a moral quest in search of a rational explanation to the irrational (largely feminine) world into which he has been plunged by his quest. Occupants of this world include femme fatales and other, less interesting women cast in the role of victims. Second, it features both flashbacks and the use of voice-over: Agent Cooper’s taped conversations with Diane can be considered to parody the conventional film noir voice-over.”

Laura Palmer kan forstås som en femme fatale i Twin Peaks, fordi hun i serien er ’en ukendt kvinde’, som ofte kun ses på stillestående portrætter, og som har mange hemmeligheder.

I film noir kan man som regel finde en patriarkalsk opdeling, som fremstiller mænd som aktive og kvinder som passive og stillestående ’objekter’ for ’the male gaze’. Men denne idé revurderes i scener hvor Laura stirrer på os, som f.eks. i scenen hvor Cooper ser en hjemmevideo med Laura Palmer på skærmen.

Den feministiske filmkritiker Janey Place – forklarer, at film noir uden tvivl er en ’mandlig fantasi’ med en mandlig synsvinkel, men samtidig ser hun det også som en af de eneste perioder i filmhistorien, hvor kvinder vises som magtfulde og intelligente. Hvor kvinderne opnår magt i stedet for svagheder fra deres seksualitet – og der vises et billede af en stærk, ikke-undertrykt og erotisk kvinde (selvom der altid følger en lektie om, at disse kvinder skal straffes for deres adfærd).

Vi får måske nok i højere grad denne opfattelse af Laura Palmer, når hun fungerer som hovedperson i Fire Walk With Me. Samtidig mister hun det ’mystiske’ og ’ukendte’ femme fatale-element, som findes i serien, hvor hun er fraværende det meste af tiden.

Fire Walk With Me ’opklarer’ mysteriet om Laura Palmer, så hun ikke længere kun er et fraværende ’ukendt væsen fra en anden verden’.

Twin Peaks viser måske i stedet Laura Palmer igennem soundtracket – primært i ’Love theme from Twin Peaks (Laura Palmer’s theme)’ som er knyttet til hende fra første gang, vi hører hendes navn (og når vi ser portrætter af hende) – men også i improvisations-mellemstykkerne og i sangene sunget af Julie Cruise.

 

Del denne artikel:

  • Facebook
  • Google Buzz
  • email
  • Twitter